I perioden 27. til 30. september vil 27 forventningsfulde biløkonomstuderende og 3 vejledere fra Biløkonomuddannelsen drage mod Berlin, herunder 18 fra Erhvervsakademi Aarhus og 9 fra CPH Business.

De 3 dage vil være fyldt med faglige samt sociale inputs. De studerende skal blandt andet besøge tre af de rigtigt store bilhuse i Berlin, nemlig Mercedes-Benz, Audi og Porsche, hvilket har til formål at give de studerende et indblik i, hvordan den tyske bilbranche opererer, samt hvordan disse mærker kan holde løftet om at kunden kan få en vellykket oplevelse hver gang. For at give de studerende en yderligere indsigt i branchen, har arrangørerne sørget for, at biløkonomerne også skal besøge en af de store premiumforhandlere, nemlig Riller & Schnauck, som forhandler BMW, Mini, Alpina, Ferrari, Aston Martin og Rolls-Royce. Her vil der være en introduktion til firmaet og en rundvisning.

Desuden vil der søndag være en rundvisning på det store bilmuseum, Classic Car Remise, og af sociale arrangementer vil der bl.a. være en aktivitet i et escape room og fællesspisning, hvilket ikke havde været muligt uden sponsoraterne.

”Vi er enormt beæret over de sponsorer, som har valgt at støtte op omkring bilbranchens udvikling, herunder en del uddannelsesvirksomheder, som har stillet biler til rådighed. Det er vi dybt taknemlige for,” udtaler Lea Maria Bernberg, Bilscenen, medarrangør af studieturen.

Finn Rolighed, som er koordinator på biløkonomuddannelsen, supplerer: ”Det er virkelig fantastisk, hvad de studerende kan løfte. Studieturen til Berlin bliver en uforglemmelig oplevelse for de studerende og er en vigtig brik i at danne det netværk, som er en væsentlig del af uddannelsen.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: