Hvad går biløkonomuddannelsen ud på?

Biløkonomuddannelsen er baseret på en markedsføringsøkonom med speciale i biløkonomi, og er en linje der kan vælges hvis man brænder for at arbejde i bilbranchen og godt kunne tænke sig at få en større viden om marketing, salg og økonomi.

Uddannelsen til Biløkonom tager i alt 2 ½ år.  For at kunne blive optaget på uddannelsen, så kræver det at man som minimum 5 uger før studiestart har fundet en praktikvirksomhed indenfor bilbranchen, hvor man under uddannelses forløbet er tilknyttet som biløkonomstuderende.

Som udgangspunkt arbejder man fast i sin praktikvirksomhed hver mandag, i weekender og ferier. Resten er ugen (tirsdag til fredag) er man i skole og bliver undervist i bl.a salg, international markedsføring, økonomi, organisation og supply-chain management og jura.

Som en del af uddannelsen til biløkonom deltager man også i brancherelateret kurser og workshops, bl.a i biljura, CRM, lean, finansiering/leasing, værkstedsøkonomi, nøgletal og procesoptimering. Man kommer desuden på flere virksomhedsbesøg og studieture til udlandet.

På 4. semester skal man på et tre måneders praktikophold hos en udenlandsk bilvirksomhed og tilegne sig international brancheerfaring. På dette semester skal man også skrive sit afsluttende eksamensprojekt for markedsføringsøkonom uddannelsen.

Det 5. og sidste semester foregår på fuld tid i uddannelsesvirksomheden, hvor den studerende er ansat som trainee, og sideløbende med det daglige arbejde skal udarbejde en traineeopgave om en aktuel problemstilling i praktikvirksomheden.

På hvilke skoler kan man læse til biløkonom?

Uddannelsen til til biløkonom kan tages i enten Århus (Erhvervsakademiet Århus) eller København (Cph Business, søerne).

Du kan læse mere om hvordan du ansøger, fakta om uddannelsen, adgangskrav og optagelse mm. på de to uddannelses steders hjemmesider nedenstående:

Erhvervsakademi Aarhus –  Klik her

Cph Business, søerne – Klik her

Hvilke arbejdsopgaver har man som biløkonomstuderende?

Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Generelt set er det op til den enkelte virksomhed at afgøre hvilke arbejdsopgaver den studerende får.

Men som studerende varetager man typisk følgende arbejdsopgaver i virksomhed:

  • Personligt salg
  • Leasing og finansiering
  • Salgs- og eftermarkedsstatistikker
  • Online- og offline markedsføring, samt udarbejdelse af markedsføringsplaner
  • Opdatering af website
  • Åbent hus-arrangementer, events og messer
  • Branche- og kundeanalyser
  • Kundeloyalitetsprogrammer/CRM
  • Kvalitetssikring og ISO
  • Ad hoc-opgaver
  • Kundetilfredshedsundersøgelser

Se her for eksempler på arbejdsopgaver for en biløkonomstuderende.

Hvilke virksomheder kan man være tilknyttet til?

Overordnet set skal virksomheden beskæftige sig indenfor bilbranchen. Om det er et bilhus med salg af nye biler, brugte biler eller begge dele, et leasingselskab, en importør eller eksempelvis en bilauktion er helt op til en selv.

Eksempler på virksomheder der har eller har haft biløkonomstuderende tilknyttet:

Erhvervsakademi Aarhus:

  • Lindholm Biler
  • Audi Aarhus
  • Via Biler
  • Bayern Auto Group Århus
  • Seat Højbjerg
  • BCA Bilauktion
  • Audi Aalborg
  • Bilhuset Haldrup
  • Dahl Pedersen
  • P. Christensen
  • Terminalen Odense
  • Skifter Lastbil
  • Ejner Hessel Herning
  • VW Aarhus
  • MAN Truck
  • Starmark
  • Autouncle

CPH Business:     

  • Via Biler Kastrup
  • Andersen Biler Gladsaxe
  • Gunner Due Køge
  • Bjarne Pape Kastrup
  • MAN Truck & Bus
  • Semler Gruppen
  • Interdan
  • Kjærgården Auto Hillerød
  • Focus Flex Leasing

Det er op til den biløkonomstuderende selv at finde en praktikvirksomhed.

 

Hvad laver man på sit tre måneders udlandsophold?

Søren Lykke Jørgensen – Autohaus M.A.X Gruppe – Årgang 2010-2012

At der er indbygget et obligatorisk udlandsophold under uddannelsen var netop en af de helt store årsager til, at jeg ønskede at læse til biløkonom. For mit vedkommende gav det nogle store erfaringer såvel personligt som professionelt samt et netværk jeg i dag stadig har glæde af.

Det er op til den studerende selv at skaffe en praktikplads under uddannelsen. Det kan godt være en stor og svær udfordring. Det handler derfor om at komme hurtigt i gang med at tænke på muligheder og opsøge disse for at komme i gang med at åbne døre eller finde de rette kontakter. Det er en udfordring at få det helt på plads med underskrift, og jeg vil til enhver tid anbefale at have en plan B frem til afrejsen.

Jeg var så heldig at komme til en større tysk detail kæde. På trods af at det var en traditionel tysk organisation, så var de meget åbne omkring de ting, jeg kunne deltage i. Det handler om at komme med til så mange møder, arrangementer mm. samt takke ja til alle tilbud, mens man er afsted. Jeg skrev en opgave omkring medarbejdertilfredshed, hvor jeg bl.a. indsamlede primære data via et spørgeskema blandt alle medarbejderne for derefter at analysere svarene og præsentere det for ledelsen. Et stort ansvar som jeg stadig i dag tager erfaring med fra. Sig endelig ja en gang for meget end en gang for lidt, for det går så hurtigt, at du er hjemme, før du forventer det. Fokuser ikke så meget på landet eller mærket, men mulighederne. Er det et udlandsophold med muligheder, er det vigtigere end et udlandshold i et varmt land med et spændende mærke, hvor du skal klare dig selv og ingen muligheder har.

Mathias Brix – Hekla HF, Island – Årgang 2013-2015

I vinteren/foråret 2015 havde jeg mit udlandsophold som Biløkonom hos den islandske virksomhed Hekla Hf. Aftalen med Hekla HF. havde jeg arbejdet på i et halv år før at den faldt på plads og kontrakten underskrevet. Jeg kunne derfor d. 01 Februar rejse til Island, hvor et af landets største importører ventede mig. Hekla HF. har importen og forhandlingen af Volkswagen, Mitsubishi, Audi, Skoda og Volkswagen Erhvervsbiler og har forhandling i hovedstaden Reykjavík hvor de også understøtter mindre forhandlere rundt i landet.

Grundet Islands størrelse på ca. 330.000 indbyggere er bilsalget også det mindre, end det vi kender i Danmark. Hekla solgte i 2015 omkring 3000 nye biler, i et marked der kun lige var begyndt at tage fart igen efter kollapset i 2008. Dette betød at medarbejderantallet var tilsvarende mindre, men skulle stadig løse de samme opgaver, som en importør i Danmark. Der gik derfor ikke længe før jeg fik til opgave at kigge ind i Heklas CRM system, og få brugen af dette optimeret. Jeg lavede en analyse af den nuværende brug af systemet, fandt problemerne og lavede et løsningsforslag, som jeg også eksekverede ved at undervise sælgerne i optimal CRM brug.

Ved siden af havde jeg også andre opgaver, som blandt andet omfattede:

  • Implementering af VAG koncernens eTraining.
  • Udarbejdelse af en business case omhandlende finansiering af biler i Danmark, og hvordan dette kunne implementeres i Island
  • Assistere i udarbejdelse og eksekvering af eventsUdvikling af kundetilfredshed

Jeg kendte ingen på Island da jeg flyttede derop og skulle derfor til at skabe en hel ny vennekreds samtidig med at passe ind på en ny arbejdsplads og ikke mindst en ny kultur. Dette vidste sig at være en større omvæltning, men med mange nye venner, bekendskaber og oplevelser, som jeg i dag ikke vil være foruden.

Udover at have fået en nogle rigtig gode venner og bekendte på Island, som jeg forsøger at besøge en gang om året, kan jeg også sætte flueben ved følgende oplevelse

Betydningen af mit udlandsophold kan ikke undervurderes, da det faglige indhold betød at jeg fik mit drømmejob efter end uddannelse, men også flyttet mig personligt og givet mig et ekstra hjem med venner for livet på Island.

Eksempler på virksomheder / lande som biløkonomer har været ved på deres udlandsophold:

  • Toyota, San Fransisco
  • Volkswagen, Island
  • Jaguar/Land Rover, Malmø
  • Phillips Auto, Californien
  • MAN Truck, London & Amsterdam
  • Freedom Auto Group, Pennsylvania
  • Renault Nordic, Stockholm
  • Autoproff Tyskland

Hvordan er økonomien under uddannelsen?

Da man er tilknyttet markedsføringsøkonomuddannelsen, så er man SU-berettiget de første 2 år af uddannelsen. Med praktikvirksomheden indgås der i forlængelse af uddannelsesaftalen en ansættelsesaftale med underskrivelse af et ansættelsesbevis. Heri aftales løn individuelt. Niveauet kan svinge, men aftales timeløn, ligger denne formentlig omkring 100,- kr. i timens. mens en fast løn selvsagt bl.a. afhænger af den aftalte arbejdstid.

Virksomheden skal betale en uddannelsesafgift på kr. 12.000 pr. år. Desuden betaler virksomheden som regel den studerendes  studiebøger (5-6.000 kr. på 1. år og 2-3.000 kr. på 2. år).

Århus: Klik her
København:  Klik her