Hvad går biløkonomuddannelsen ud på?

Biløkonomuddannelsen er baseret på en markedsføringsøkonom, og er en linje der kan vælges hvis man brænder for bilbranchen. Uddannelsen tager 2 ½ år og er bygget op med både teori og praksis. For at blive godkendt til at starte på uddannelsen, skal du have en praktikvirksomhed som du er tilknyttet til under forløbet. Som udgangspunkt skal man være i din virksomhed hver mandag, hvor du er tilknyttet til relevante arbejdsopgaver som virksomheden har individuelt. Resten af ugen (tirsdag-fredag) er man i skole, og undervises i en masse relevant teori. På 4. semester skal man som udgangspunkt på et 3. mrd udlandsophold, i bilvirksomhed verden over. Det svinger meget hvor man kan tage hen og hvad man skal lave.

Hvad laver en biløkonom/Hvilke arbejdsopgaver har en biløkonom under uddannelsen?

Det er op til hver enkelte virksomhed hvad den biløkonomstuderende skal have af arbejdsopgaver og hvilken afdeling de er tilknyttet. Afdelinger kan f.eks. være salgsafdelingen, eftermarkedet eller marketing. Arbejdsopgaverne kan være alt fra de daglige opgaver, til projekter som virksomheden har sat i gang.

Hvilke virksomheder kan man være tilknyttet til?

Virksomheden kan både være privatejet, eller en importør. Mange virksomheder har været aktive med biløkonomstuderende i de seneste år. hvor de har haft adskillige biløkonomer i tidens løb, mens nogle virksomheder har også haft en enkelt en. Det er op til den biløkonomstuderende selv at finde en praktikvirksomhed.

Hvordan er fordelingen med skole/arbejde?

Som udgangspunkt er man kun i sin virksomhed hver mandage, hvor resten af ugen er man i skole. De fleste er dog tilknyttet en salgsafdelingen i weekenden, så de kan arbejde hver søndag eller hver anden. Når man er kommet godt igang med skolen, kan det sagtens blive til flere dage ude på arbejdet. Det afhænger af hvordan ens ugeskema ser ud i skolen.

Hvad kan man blive til som biløkonom/Eks. på jobs som færdigudlærte biløkonomer?

Historikken for udlærte biløkonomer har en bred vifte af fede jobs, både i og udenfor branchen:

  • Salgsrådgiver
  • Eftermarkedskonsulent
  • Marketing
  • Lederstilling